Hvordan undgår de unge fængslerne? Børn og unge med adfærds- og indlæringsproblemer bliver ofte samlet. Det hjælper dem sjældent. Læs hvordan vi får dem “På rette Vej”. Der tales og skrives meget om ungdomskriminalitet, fængselsstraffe og fængslernes manglende muligheder for resocialisering. Hvorfor taler vi ikke mere om, hvordan vi undgår, at unge ender i fængsel? Taler om den periode af barnets og den unges liv, hvor det starter, og inden udfordringerne vokser os over hovedet? Nemlig i skolen, når vi begynder at stille krav for alvor. Det være sig i indskolingen, mellemtrinnet eller udskolingen. Børn og unge med adfærdsmæssige problemer bliver alt for ofte udsat for urealistiske forventninger. Forventninger og krav som måske netop lægger grunden til en udfordrende adfærd. Ligesom et barn kan have faglige indlæringsvanskeligheder, kan det også have adfærdsmæssige indlæringsvanskeligheder. Det betyder ganske enkelt, at børnene kan mangle færdigheder, som de skal have hjælp til at få indlært At få afdækket de vanskeligheder, som barnet kæmper med, bliver altså vigtigt, inden vi blot tyr til handlingsforslag. Vi skal sammen med den unge, barnet og de betydningsfulde voksne finde ud af, hvad der skal læres og sammen med barnet definere, hvad problemet er: triggere, udløsende faktorer, uløste problemer, manglende færdigheder mv.  Derefter inviterer vi til, at vi sammen løser de problemer, der er omkring barnet, samt hvordan manglende færdigheder kan blive barnet til dels. Hvis vi løser det på den ene eller anden måde for barnet eller den unge, lærer de det ikke selv. Og hvis vi fjerner barnet eller den unge fra de steder, de skal lære at begå sig og bruge disse færdigheder, lærer de det heller ikke. Vi skal derimod gå i ”træningslejr” sammen med den unge, barnet og de betydningsfulde voksne omkring denne, for måske er der også udfordringer med det miljø barnet og den unge er sat i. Denne tilgang til at løse udfordringerne med adfærdsmæssige problemer i skolen kræver mod, vilje og grundig pædagogisk og psykologisk viden om, hvordan et barn udvikler sig, lærer samt får indkodet sit moralkodeks og dermed lærer det, der skal læres for at begå sig i større fællesskaber, hvor der stilles krav. Derefter kræver det ressourcer, men man skal vide, hvad ressourcerne skal bruges til. Der er to konkurrerende synspunkter i forhold til, hvad man stiller op: Den ovenstående, som meget ofte ikke tages i brug. Og så den de fleste kommuner vælger: ”Han skal væk” -løsningen. Han skal væk og være sammen med andre elever med adfærdsmæssige…

Hvad gør vi med de adfærdsforstyrrede børn og unge? Myter og realiteter i forhold til sammensætning af elever i specialklasserneAf Jette Petersen, autoriseret psykologDe adfærdsforstyrrede børn og unges forældre er ikke stærke og danner ikke forældrefor­eninger. De er ofte tyngede af skyld og ved godt, at deres børn opfører sig skidt. De accepterer som oftest, hvis vi sæt­­ter deres børn i tilbud med andre utilpassede børn, selvom de havde ønsket sig noget andet. Men at isolere de utilpassede børn er nok ikke hensigtsmæssigt. Vi støtter måske ligefrem den utilpassede adfærd og hvad deraf føl­­ger på længere sigt (f.eks. kriminalitet gade­bander, vold). På den anden side ved vi, at vi får en masse problemer med de andre klassers forældre og personale, hvis de adfærdsforstyrrede børn kommer ind her bl.a. fordi forventningerne er, at der er særlige klasser til børn med en aggressiv og udadreagerende adfærd.BaggrundUndertegnede sidder i visitationsudvalget ved Århus PPR og er således med til at visitere til kommunes specialklasser (20.1). Århus har landets største skolevæsen med omkring 30.000 elever og knap 35.000, når privatskoleeleverne medregnes.Der er i Århus kommune i alt 94 kommunale specialklasser (20.1) med 675 elever. De 94 klasser ligger fordelt på 20 af de i alt 52 folkeskoler, der er i Århus kommune. Derudover går 390 andre elever i et af amtets 20.2 tilbud. Det svarer til at 3,1 % af de århusianske skolebørn modtager undervisning uden for den almindelige klasse. En del af 20.1 eleverne er dog tilknyttet en normalklasse i enkelte timer / fag. Derudover har vi 35 enkeltintegrerede 2o.2 elever.Problemfelt Et af de problemer, som vi gentagne gange står overfor, er problemet med placering af de adfærdsforstyrrede børn. Der er ingen tvivl om, at det er arbejdet med disse børn, der tærer hårdest på vores personale såvel i normalklasserne som i specialklasserne. Det er i arbejdet med disse elever at personale bliver syge og udbrændte. De adfærdsforstyrrede elever er ingen gevinst for nogen klasse og de belaster enhver klasse.I Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand § 1 stk. 2 står der at ”formålet med specialundervisningen og anden specialpædagogisk bistand er at fremme udviklingen hos elever med særlige behov i overensstemmelse med de krav, der er angivet i folkeskoleloven, herunder at eleverne ved skolegangens ophør har forudsætninger for fortsat uddannelse, erhvervsmæssig beskæftigelse eller anden beskæftigelse.”For at nå dette mål benytter vi os af forskellige handlemuligheder. En af dem handler om den måde, hvorpå vi sammensætter eleverne i vores specialklasser. Andre…

Hvordan "behandler" vi de kriminalitetstruede unge? På Rette Vej er en tilgang, vi har udviklet i Aarhus siden 2008De sværeste kriminalitetstruede elever med antisocial- og/eller overgrebs-adfærd er en stor udfordring for vore skoler. To væsentlige spørgsmål melder sig: 1) Skal vi forsøge at behandle disse elever for deres uhensigtsmæssige adfærd, eller skal vi opgive dem?2) Skal vi udskille disse elever på særlige matrikler væk fra almenskolerne eller forsøge at løse problemerne så tæt på almenskolen som muligt?  I denne artikel præsenterer jeg en tilgang til at hjælpe disse allersværeste elever tilbage på sporet igen, en tilgang der bygger på faglige afsæt og 17 års arbejde med udvikling af ’På Rette Vej’.Jette Petersen. Autoriseret psykolog. Specialist i Klinisk Børneneuropsykologi og supervisor.   Ansat i Aarhus PPR. Har været tovholder, visiterende psykolog og betjenende psykolog i På Rette Vej siden opstart i 2008.IndledningI sager med kriminalitetstruede unge, der krænker andre elever, har vi som mål både at få de unge til at holde op med dette og at få dem i bedre trivsel. Et andet vigtigt mål er ønsker for vores skolesystem og samfund som sådan. Et samfund hvor man kan sende sine børn trygt i skole, hvor vi kan færdes trygt i gaderne. Et samfund der ikke avler misbrugere, voldsmænd, kriminelle, der siden koster millionbeløb først i anbringelser og siden i de danske fængsler. Kunne vi stedet gøre noget allerede i deres skoletid, inden de bliver sat fast i rollen som ”kriminel”. Noget der virker, og som ikke blot sætter børn og unge i position til en kriminel løbebane.I denne artikel vil jeg fortælle, hvad der får udskolingselever til at lægge den grove adfærd fra sig, hvordan vi får dem til at samarbejde og komme ud af deres kriminelle løbebane. En tilgang, der virker, og som er langt billigere og bedre både menneskeligt og økonomisk i forhold til mange af de tilbud, hvor kriminalitetstruede børn og unge samles i klasser eller på særlige skoler. Disse kriminalitetstruede elever skal ikke samles hverken i særlige klasser eller på særlige skoler, hvis vi ønsker at hjælpe dem med at aflægge deres utilpassede adfærd. Hassan i Case 1 er en typisk ’På Rette vej’ – elev.Case 1Hassan på 14 har udover ADHD og generelle indlæringsvanskeligheder en ualmindelig grov opførsel i sin specialklasse. Han vil ikke arbejde fagligt, er grov over for både personalet og de andre elever i specialklassen og praler med sit misbrug og den kriminalitet, han render rundt og laver i sit…